Uddan dig til psykologisk coach og bliv ekspert i kærligheden

psykologisk coach

Kærlighed er noget af det smukkeste vi kan opleve som mennesker, og trygheden ved tosomheden er noget de allerfleste jagter. Kærligheden er samtidig noget vi alle ønsker at mestre til fulde.

Og det kan du faktisk komme til. Coachskolen tilbyder nemlig Danmarks første psykologiske coachuddannelse med fokus på parforhold og kærlighed.

Omdrejningspunktet for psykologisk coaching er optimeringen af livskvaliteten, og som certificeret psykologisk coach bliver du ekspert i, hvordan man får og opretholder et voksent, modent og ikke mindst lykkeligt parforhold.

Din fornemmeste opgave bliver altså at formidle din viden til par, der er på mission for deres kærlighed. Du lærer dem nye måder at kommunikere på, ligesom du ansporer dem til at forandre og fordybe deres relation.

Umiddelbart tænker man, at parterapi er for mennesker med ondt i deres kærlighedsforhold, men vi har talt med Pernille Hulvei, der udover at være stifter af Coachskolen også er psykolog, parterapeut og coach. Hun fastslår, at ja, nok er parterapi vigtigt for parforholdet, men det gavner i høj grad også den enkelte.

Parterapien kan hele dig som menneske

Parterapi er selvfølgelig godt for parforholdet, men det er ligeledes vitalt for den enkeltes selvforståelse fortæller Pernille:

“Det er en myte, at målet for parterapi kun er for at få det bedre med hinanden, opnå større følelsesmæssig kontakt og undgå konflikter. Det er en dejlig sidegevinst, men selve hovedgevinsten er langt dybere – nemlig, at man hver især, som menneske, får hjælp til at finde tilbage til sig selv og sin essens via parterapien.”

Ifølge hende giver terapien én lejlighed til at reflektere over hvem man er, og ikke mindst, hvorfor man er blevet som man er. Oven i det får man den befriende mulighed for at realisere det menneske man gerne vil være, fortsætter hun:

“I parforholdet og terapien får du muligheden for, sammen med din partner, at hele de sår, der gjorde det nødvendigt, at du udviklede en maske eller en overlevelsesstrategi. Du får muligheden for at kigge lidt nærmere på dig selv og måske endda få flere strenge at spille på i livet.”

Vi tillærer os mønstre for at få kærlighed og omsorg

Alle mennesker får knubs gennem livet, og nogle af dem er så hårde, at vi føler os nødsaget til at ændre dele af vores karakter eller personlighed for at gøre os fortjente til andres kærlighed, værdsættelse og omsorg.

Man lærer så at sige sig selv en række mønstre for at undgå at komme i kontakt med vores ubehagelige følelser, altså dem vi hele tiden prøver at flygte fra. Dette kan dog have store konsekvenser for vores parmæssige relationer, da en manglende hengivenhed til vores partner, med alt hvad det indebærer af følelser og adfærd, kan resulterer i bekrigelse af og følelsesmæssig afstand fra hinanden.

Det er derfor nødvendigt at kigge lidt nærmere på de sår for at opnå den bedste livskvalitet og tryghed i forholdet. Friheden kommer i erkendelsen af, at man har disse mønstre og viljen til at ændre dem:

“Det, der skaber problemer i vores parforhold, er ofte alle de måder, vi forsøger at komme væk fra det svære følelsesmæssige på. Når sårbarheden aktiverer de mønstre, vi kommer ind i med hinanden, bruger vi forsvarsprægede sekundære følelser som vrede og frustration for at undgå at mærke de dybere, mere sårbare primære følelser, fordi vi ikke har gode erfaringer med at være i disse følelser. Derudover kan vi være flove over, at vi i forholdet har disse sårbare følelser, og derfor forsøger vi at skjule dem.”

Terapien vil altså gøre, at man får et nyt blik på sig selv, og man vil få øjnene op for, at det ofte er de tillærte mønstre, der skaber udfordringerne i ens liv og parforhold. Denne nye information omkring dig selv, skal du håndtere varsomt, og Pernille understreger, at det bestemt ikke skal forstås som, at du så må ændre dig selv fuldstændigt. Du skal hellere tage tage det som en mulighed for at undersøge, hvorfor du har udviklet disse mønstre og se på, hvad din adfærd har af konsekvenser for dig selv og dit parforhold:

“Det er ikke fordi, at du helt skal forkaste den du er, men du skal blive bevidst om, hvem du er, og hvordan du er blevet sådan. Samtidig får du muligheden for at tage et aktivt valg om, hvordan du vil være og dermed integrere flere sider af dig selv.”

psykologisk coach

Det er altså nærmest en optimeringsproces, der skal foregå. Den enkelte skal se på, hvad der fungerer, og hvad der absolut ikke fungerer og så ellers justere ind derfra. Det er netop dét, der er kernen i psykologisk coaching. Beskæftigelsen med mennesker, der ønsker at optimere deres liv på alle leder og kanter.

Det at se på sig selv på den måde er bestemt en sårbar proces, men den er også livsbekræftende, da man får lov til at gå på opdagelse i sig selv med sin partner. Det menneske, der kender en allerbedst er altså med til at facilitere en udvikling mod et liv med øget selvforståelse og kvalitet. Men for at nå derhen kræver det, at man giver sig hen til hinanden siger Pernille:

“Målet for selve parterapien er at få en følt oplevelse af have betydning og at være elsket, som er et universelt behov for alle mennesker. For at opleve det skal parret blive i stand til at blive et team omkring svære situationer og blive i stand til at kunne tale sammen om svære ting.”

Pernille påpeger, at det er fuldstændigt altafgørende, at parterne i et parforhold har lyst til at se nærmere på netop forholdet og deres egen del i dette:

“For at blive hjulpet som par er det en forudsætning, at den enkelte i parret er åben og har et ønske om at ville gøre noget andet og arbejde med sig selv og forstå, hvem man er, og hvordan man er blevet sådan, og hvad det er man selv bidrager med i forholdet.”

Detox dit parhold gennem åbenhed, sårbarhed og mod

Som psykologisk coach kan du hjælpe parret med at forstå og bringe sammenhænge mellem de dybeste primære følelser og måder at opleve partneren og sig selv på:

“Hvis vi som par i terapien og derhjemme får gentagne nye følte oplevelser af at vove at række ud og vise vores sårbarhed og lykkes med at genfinde hinanden efter de problemer og udfordringer, som alle par kommer ud for, så vil konfrontationerne få et meget mindre dramatisk udfald på sigt.”

Man kommer simpelthen til at opleve en følelse af, at partneren er der for én, man kan regne med den anden, og man kan føle sig tryg ved samhørigheden. Parforholdet kommer altså til at føles mere frit og trygt. Den enkelte vil ikke føle sig skræmt af de udfordringer som et parforhold bringer med sig længere, og der vil være skabt en ny forståelse for parternes forskellighed, længsler og drømme.

Så det at være åben, sårbar og modig på kærlighedens vegne er altså opskriften til et lykkeligt parforhold og et solidt kendskab til én selv.

—————————————————————————————————————————

Har artiklen givet dig mod på at uddanne dig til psykologisk coach, så du kan hjælpe par med at finde sig selv og hinanden? Så læs meget mere om uddannelsen hos coachskolen lige her.